Boulevard Caféen
Et værtshus med historie
Når snakken falder på Aalborgs mest legendariske værtshuse, er Boulevard Caféen aldrig langt fra samtalen. Beliggende på Boulevarden 39, lige overfor en anden mastodont Mallorca Bar, har stedet i årtier været et samlingspunkt for både lokale stamgæster og nysgerrige besøgende, der søger den ægte aalborgensiske bodegaoplevelse.
Bag baren står Birthe, der har drevet Boulevard Caféen i næsten 30 år. Hun kender sine gæster, og de kender hende. Det er et sted, hvor man hilser med et nik, får sin øl serveret uden at sige et ord.
Stemningen og omgivelserne
Boulevard Caféen er et klassisk brunt værtshus i ordets bedste betydning. Her er ingen gulvtæpper eller polerede overflader, bare solide møbler, godt slid og en atmosfære, der ikke kan købes for penge. Der må ryges indenfor, så luten bærer stadig et strejf af den gamle værtshusduft, som mange steder har mistet.
I hjørnet står en jukebox, som trofast sørger for stemningen. Den har spillet sig gennem både 80’ernes dansktop, 90’ernes pop og alt derimellem. Det er ikke usædvanligt, at nogen bryder ud i sang, når de rigtige toner rammer lokalet.
Her mødes mennesker på kryds og tværs. Håndværkere og kontorfolk, unge og gamle, lokale og tilrejsende. Boulevard Caféen er et sted, hvor alle typer er velkomne, så længe de kan lide en øl og lidt god snak og opfører sig ordentligt. Betjeningen er ærlig, stemningen direkte, og humoren tør, præcis som man forventer af et værtshus med så mange år på bagen.
Et sted fyldt med historier
Der går mange rygter og fortællinger om Boulevard Caféen. Nogle sande, andre pyntede, og en del som nok aldrig helt skal forklares. Men det er netop det, der gør stedet til noget særligt. Her fødes historierne hver weekend og de overlever, fordi folk bliver ved med at tale om dem. Her har tiden stået stille på den bedst tænkelige måde. En kold øl, en cigaret, et nummer i jukeboxen og selskab med god mennesker, det er alt, hvad man har brug for. Og det er præcis det, Boulevard Caféen leverer.
Har du rettelser eller tilføjelser, så brug formularen.

hej Boulevard cafeen er et sjov værtshus liner den gammle kanal-cafe maser af grønlænder og høj humør men stemning kan hurtig skifte men pyt så køber man en flaske rødvin mer eller en flaske vodka så køre det igen så høre vi ikke så meget .
hygge hejsa.
Man skal helst mangle en tand for at sidde her :o)
Godt sted, med masser af gode typer. Alletiders hvis man synes Mallorca bar er for snusket. God opdelingen af stedet, fin bar, og imødekommende personale.
Fantastisk sted at slutte en pubcrawl, før gaden nåes!