Facade af restaurant med navnet "Den Røde Lygte", dekoreret med vinylplader og udendørs siddepladser.

Den røde lygte

Facade af restaurant med navnet "Den Røde Lygte", dekoreret med vinylplader og udendørs siddepladser.
Klik for at se i fuld størrelse

En klassiker på Vesterbro

På Vesterbro 78A ligger Den Røde Lygte, et værtshus, der på overfladen ligner mange andre i Aalborg, men som hurtigt afslører sin egen karakter. Her er stemningen jordnær, øllet koldt og snakken ligefrem. Baren har ligget her i mange år og har udviklet sig til et fast holdepunkt for både stamgæster og nye ansigter, der søger en ægte bodegaoplevelse midt i byen. Lige fra om formiddagen bliver der langet flaske øl over baren og stamgæsterne har fundet deres pladser.

Ejeren og hockeysjælen

Bag stedet står Jacek Nowakowski, tidligere ishockeyspiller, og det kan mærkes på stedets indretning. Værtshuset bærer præg af sportsverdenen – dog uden at blive en klassisk sportsbar. På væggene hænger ishockeyminder og billeder. Navnet Den Røde Lygte er nok heller ikke tilfældigt. I ishockey tændes en rød lampe, når der scores. En lille hyldest til sporten og til de øjeblikke, hvor man rammer plet.

Stemning og klientel

Den Røde Lygte er et klassisk brunt værtshus, hvor der må ryges indenfor, og hvor atmosfæren er både livlig og afslappet. Det er et sted, hvor folk falder i snak på kryds og tværs, både håndværkere, ishockeyfans, lokale stamgæster og byens natteravne, der leder efter en kold øl og et godt grin. Musikken spiller, terningerne ruller, og bartenderen har altid en frisk bemærkning klar.

En bar med plads til alle

Her handler det ikke om fine drinks eller trendy cocktails. Det handler om fællesskab, om at skåle med dem, man kender og dem, man først lige har mødt. Baren har åbent det meste af dagen og holder liv i de sene timer i weekenden. Du kan følge en kamp på tv’et, men det er sjældent, det bliver alt for højtideligt. Her er det vigtigere, at stemningen er god, og at glasset aldrig står tomt.

Vurdér
Dette sted er et stop på følgende ruter:
Del gerne

Har du rettelser eller tilføjelser, så brug formularen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


5 kommentarer

  1. Jeg har efterhånden været en del gange på Lygten, så nu er det vist ved at være tid til at lave den anmeldelse…
    Mit første indtryk af stedet var at det mindede mig om gode gamle Marylins, oppe i Prinsensgade. Stedet hvor jeg fik mine første Ratzeputz′er og Tequila BomBom og hvad der ellers var moderne dengang. Faktisk er det meget som Marylins, der er nogle stykker af de “klassiske” stamgæster, men også en del af den yngre generation der har finder vej til Lygten et par gange om ugen. Der bliver danset på bordene og festet igennem i weekenden, på den front er der ikke mange andre steder der kan være med… Man kommer heller ikke udenom det store sammenhold der er derinde. Et sidste ting, der lige skal nævnes er Jaceks store appetit efter pølser Der er stort set ikke et arrangement derinde, uden der bliver serveret pølser! 1. maj, karneval, efter-karneval, hver tirsdag (ja, bare for at nævne nogle).
    Vi ses i baren…

  2. Jeg var der i Lørdags til karneval. Puha for et godt sted. Hilste på andre fra 9000bodega (Lui og Trinity…tak for sidst ;-))
    Fem svin!!!