Binos

Et særligt kapitel i Aalborgs natteliv

Der var en tid, hvor festen i Aalborg ikke sluttede, bare fordi Gaden gjorde. Når Jomfru Ane Gade lukkede, og lyset blev tændt i barerne, var der stadig ét sted, man kunne fortsætte. Det sted hed Bino’s, og det lå på Vesterbro 64. Et ægte morgenværtshus, hvor solen som regel stod op, før nogen gik hjem.

Alle slags mennesker og et værtshus med et rygte

Hos Bino’s fandt du alt fra taxachauffører og håndværkere til festglade studerende og natteravne, der nægtede at give slip på natten. Det var et af de steder, hvor man kunne møde “alle mulige og umulige mennesker”. Her var øllene kolde, stemningen høj, og ingen tog livet alt for alvorligt.

Bino’s var kendt for at være et sted med sjæl og jo jo, et vist ry. Politiet havde jævnligt deres gang i lokalet, og det blev en del af stedets mytologi. I 2016 besluttede bevillingsnævnet, efter politiets anbefaling, at ikke forny alkoholbevillingen, fordi stedet krævede for mange ressourcer at holde øje med. Det fortalte Nordjyske i en artikel samme år, hvor den daværende indehaver udtrykte stor skuffelse over beslutningen og mente, at et par ballademagere havde ødelagt det for de mange, der bare kom for en hyggelig morgenøl.

Farvel til et stykke natteliv

Da dørene endelig lukkede, forsvandt en hel lille verden fra Aalborgs natteliv. Bino’s var ikke pænt, og det var bestemt ikke poleret, men det havde karakter. Et sted, hvor man stadig kunne høre latter, jukebox og slæbende skridt i de tidlige morgentimer. Lokalet på Vesterbro 64 har siden skiftet ejere og der er ikke ængere beværtning, men for mange aalborgensere vil Bino’s altid være symbolet på den tid, hvor man kunne få en kold øl, selv når dagen begyndte.

Bino’s var på mange måder det sidste stop i byen og et sted, der ikke dømte nogen, og hvor alle var velkomne, så længe de kunne finde baren. Det var morgenværtshusets natur: et sted, hvor natten fik lov at trække vejret lidt længere. I dag er stedet lukket, men myten lever videre i Aalborgs historier om de sene timer, de høje grin og de trætte smil i morgensolen.

Binos lå der hvor James Dean lå og førte i de år stedet eksisterede, James Dean ånden videre. Det er også umuligt at sige Bino′s uden at nævne Sorte Rudolf, den nærmest siamesiske tvilling til Bino′s.