Aalborg Vinvandring
Ja, hvorfor ikke? Selvfølgelig kan man da også tage en tur rundt i de Aalborgensiske vinbarer og smage lidt på varerne.
Turen starter hose Douro Wine Bar i en kælder i Danmarksgade med portugisiske vine. Et hyggeligt sted med en god stemning.
Herefter hen ad Danmarksgade og videre op af den smalle Klokkestøbergade (godt det er først på ruten!) og op i gågaden.
Vi skal nemlig hen og besøge Nede på Jorden, der som den eneste på ruten har valgt ikke at specialiserer sig i et bestemt land eller område. Så her er lidt for enhver smag.
Tilbage af gågaden op mod Budolfis smukke tårn og lidt ned til venstre og de italienske vine hos Quist Wine. Måske er det en god ide med en lille snack her også?
Op til Budolfi og videre til venstre henover torvet. Først et lille smut ind hos Nørgaard på Hjørnet, og så bagefter hen og sige “Hola!” til de spanske vine hos D’Wine.
Har du rettelser eller tilføjelser, så brug formularen.